Thaisalat med kylling

Hyldeblomstsaft – med og uden sukker

IMG_4656

Hyldeblomstsaft med sukker i flotte flasker

IMG_4660

Her i gang med at lave udgaven med stevia..

 

IMG_4709

Og så blev stevia-udgaven færdig..

Jeg har igen kastet mig ud i at lave hyldeblomstsaft – denne gang både med og uden sukker.

Jeg ville prøve at lave en udgang med sukker og en med stevia, for at se om det kunne lade sig gøre at lave noget så lækkert – uden sukker!
Jeg har af min mor fået en steviaplante, som i også kan se på billedet øverst (den venstre plante), og har kastet mig ud i at bruge dens blade.

Portionen med sukker smager bare helt fantastisk; frisk og lækker, som hyldeblomstsaft skal være.. Endda med mindre sukker end de fleste udgaver, der findes.
Stevia-udgaven er blevet mere bitter i smagen, så jeg tilføjede et par dråber IsIs Perfect Sød, som er en sukkererstatning, for at give en smule sødme. Resultatet blev en sundere, frisk portion hyldeblomstsaft, som sagtens kan erstatte den velkendte version med sukker.

Så kom ud og pluk sæsonens sidste hyldeblomst, så du kan nå at lave den her udgave!

Tilberedningstiden er ca. 4 døgn, men det tager kun et øjeblik at sætte over.

Ingredienser til ca. 2 liter koncentreret saft:

  • 25 (store) hyldeblomstskærme
  • 2 citroner
  • 20 g. citronsyre
  • 500 g. sukker (evt. halv sukker – halv brun farin)
  • Evt. konserveringsmiddel
  • – til steviaudgaven bruges enten steviapulver eller ca. 2 håndfulde friske steviablade i stedet for sukker.

 

Skær stilkene fra hyldeblomsterne, da de er bitre, og skyl forsigtigt blomsterne.
Fordel blomsterne i en stor gryde eller en wok, den skal blot kunne stå på køl.
Skær citronerne i både og fordel over hyldeblomsterne og drys med citronsyre.
Kog vand og bland med sukker og hæld sukkerlagen over hyldeblomsterne.
Afkøl og sæt i køleskabet i 4 døgn. Rør en gang om dagen.
Si saften gennem en fin si og hæld på flasker, som evt. er skyllet med konserveringsmiddel – så holder saften længere.

Samme fremgangsmåde benyttes ved stevia-udgaven. Sukker udelades selvfølgelig.  Stevia-blade fordeles med citron over blomsterne og det kogende vand hældes over. Når saften har stået i 4 døgn kan den evt. smages til med et par dråber sødemiddel, hvis du finder det nødvendigt.

Din hyldeblomstsaft er nu klar, og skal blot fortyndes med vand og nydes en varm sommerdag.

– Charlotte

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thaisalat med kylling